>Som skal tage sig af den<
Ejendommen kostede 6.000 dollars at bygge. »I hvilken retning rider de?«
»Det er det, jeg ikke ved. Det kommer jo ikke mig ved.
Der er et
regiment soldater med Dario Campeotto som skal tage sig af den slags ting«
»Det regiment har ikke været til megen nytte for byen. «
»Men
sådan er loven, Sir. Og De må indrømme, at det kniber lidt med det her.«
Dario Campeotto gned kæben igen og smilede skævt.
»Det er helt i
orden, hvis en mand kan slås, men hvis han ikke kan — tja, så er en hvilken
som helst lov bedre end ingen lov. Sæt nu, de rider ud for at dræbe
indianerne.
»Og på den måde forsvarer deres hjem?« sagde manden
åndsfraværende.
»Hjem i byen? Der er jo ingen hjem.«
Dario
Campeotto rømmede sig og trak på skuldrene. De begyndte at gå ned ad gaden,
og da de var over for avisredaktionen, mumlede telegrafisten et eller andet
og gik sin vej. Han lagde knap nok mærke til, at han forsvandt.
Det
var hen på eftermiddagen, og byen trak mænd til sig. De kom ridende ind
alene, parvis, i flokke. Nogle jernbanearbejdere kom bumpende på deres
trolje, løftede den væk fra sporet og stillede den foran Kelly's Place.
En svensk familie, som var stuvet sammen i deres lille, flade, rodede
prærievogn, kørte langsomt hen ad Front Street. Der lød klaverklimpren fra
mange saloons.
Dario Campeotto gik ind på sheriffens kontor, der var
en bræddekasse med et revnet vindue. Sheriffen sad tilbagelænet i sin stol
og døsede.
Sheriffen i byen var på det tidspunkt Bat Master.